Tuesday, December 22, 2009

David i Tivoli m. fm og ff


Igår inviterede farmor og farfar David i Tivoli. Her er et billede af yndlingsforlystelsen. som David vist fik prøvet 6 gange (og han nægtede at prøve andre!) Derudover stod den på flødeboller og vafler, så det var alt ialt en fantastisk tur.

Monday, December 21, 2009

Julehygge hos Henrik og Christine

Gustav fik en stærk konkurrent, da den useedede David kom ind fra højre, og praktisk talt tog al Emilies opmærksomhed. Dvs. det havde David lyst til, da han hurtigt tabte sit hjerte til hende. Emilie er Gustavs kæreste, og hun var rigtig sød. David prøvede også at indynde sig hos Gustav, som man kan se på filmen. Han er lusket...

Saturday, December 19, 2009

Flere billeder fra kælkebakken



Sjov på kælkebakken

Ha, ha - det var edderbrølende sjovt at kælke på vores lokale kælkebakke.

Tuesday, December 15, 2009

Flot kunst og en dino





David fik nogle fede fedtfarver, der når man dypper dem i vand, bliver til akvarel. Og tænk, jeg synes han har talent (er det mon fordi jeg er hans mor?)Han fik også dinoudklædningen af os i gave, og den klæder han jo fantastisk. Af Eva fik han en fin spare-"pølse" (som han tror det hedder) so hun selv havde malet. Som tak blev hun overfaldet.

Endnu et lille vidunder





Samme dag som Moster Lotte fødte Kaya, fik Claus og Katrine en lille fyr Bertil. Efter to skønne piger, var det sjovt at få en dreng - og tilfredsheden er til at se på Claus' ansigt ik? David var meget stolt over at få lov til at holde babyen.

Monday, December 14, 2009

David 3 år






Sikken en dejlig fest vi holdt søndag. Henrik og Christine, Lillan, farmor og farfar, mormor og morfar og Lea, Dicte, Janne og Trudy var alle i topform. Vi fik lækker mad, og en super lagkage som farmor havde transporteret helt fra Nykøbing (i en gryde - smart ik?) Fine gaver blev det såmend også til. Heldige kartoffel ham Bølle!

Friday, December 11, 2009

Så kom lille Kusine Kaya til verden






Endelig fødte Moster Lotte lille Kaya. Godt navigeret 3 dage før Davids fødselsdag. Så d. 10/12 omkring kl. 21.15 kom den lille nus til verden, kun 50 cm lang og 3000 + lidt gram. Hun er noget af det allermest nuttede jeg længe har set - og så fin og vaks. Lotte var i fin og stolt form - det samme var Moster Susse.

Tuesday, December 8, 2009

Bølle synger, kører og hikker

Selv en snart 3-årig har masser af multitasking. Eller... Den lille fine sang er fra børnehaven, jeg tror det er en sang med fagter. Teksten er: Vi trækker skuffen ud, og vi skubber skuffen ind, mens røgen stiger op sådan her. På Nørregade der bor en bager, han bager de nysseligste kager, mens røgen stiger op sådan her. Bum klaver!

Wednesday, December 2, 2009

Tænk engang


Tænk engang hvad man kan få for blot 20 danske kroner - en super fin wallsticker lige til vores herskablige trappeopgang. Ja, Søstrene Grene har ikke levet forgæves....

Sunday, November 29, 2009

Julefest i Børnehaven






Gevaldig julefest med æbleskiver, luciaoptog, julmand og godteposer. Thomas og jeg havde bundet 87 røde og hvide sløjfer med ståltråd til juledekorationer hele sidste uge. Ellers en hyggelig lørdag eftermiddag, hvor dog den uhyggelige julemand kunne holde sig langt væk fra David - godtepose eller ej. Nå, jeg fik da vristet én ud af ham (men han så nu også ulækker ud, da øjenene var skjult af alt for meget skæg.)

Saturday, November 28, 2009

Julekjoler i juleduge



Er de ikke fine - to søde julekjoler til salg ;-) Syet af vintage juleduge. (David vil gerne have den røde med de orange engle, så jeg overvejer at sy en juleskjorte til ham)

Thursday, November 26, 2009

Nyt julepynt - nu i neon




Idag har Stine og jeg nået en masse - bundet adventskrans af nedfaldne pilegrene (fundet på legepladsen) og så med pailetter og stjerner. Matchende store stjerner i tapet er lavet til terrassedørene. Kransen i tyll skal på hoveddøren - Neon møder svampe!

Wednesday, November 25, 2009

IIIIva på besøg




Så kom iiiiva (som David siger) på besøg og legede læge med David. De hyggede sig, men David kan stadig være streng og vil gerne bestemme det hele. Det får han heldigvis ikke lov til - han får kamp til strengen.

Højgravid Moster Lotte og glad Bølle






Moster Lotte hentede David i Møllehuset, og det var et hit. Vi har hygget os, spist hjemmelavede burgere og leget med den store bold. David var svært godt tilfreds, kan man se.

Monday, November 23, 2009

Lækker blog


Uhh, samme gode smag som undertegnede ;-) så tjek denne blog ud:

www.fruenssyslerier.blogspot.com

Julen er kommet til Søborg



Igår var jeg på "Bizarbazar" i Vanløse Kulturhus. Der var mange fantastiske ting - mest i neon og med dukkehoveder og glimmerbjørne og andre herligheder. Kunne ikke stå for disse to fine kræmmerhusengle. Så de er allerede oppe, sammen med en fin pailetguirlande.

Fad til prinsen






David har fået en, dog, sund ny interesse: Fad. Dvs. hvis han er sulten og man spørger hvad han vil have er svaret : "et fad". Her menes et frugtfad i Farmor Else-ske dimensioner. Det SKAL være ovalt (synes prinsen), ikke rundt. Og så skal frugt, solsikkekerner, nødder mm. lægges fint rundt i kanten i sirligt mønster. Jeg synes såmend det er ok, og fint at han spiser frugt og nødder om eftermiddagen. Og så kan man jo godt forstå at et fint frugtfad kan lokke mere ned end et helt dødsygt æble.
På sidste billede har han de fine knickers, som mormor købte på loppemarked, på.

Monday, November 16, 2009

David læser

Efter en hel uges sygdom, er David igen i Møllehuset. Her er de vist gået igang med læsetræningen. Så David "læser" bogstaver - han siger ihvertfald bogstav-agtige lyde: l,p,o,d,fe,bo,si. Han har iøvrigt opført sig eksemplarisk, så for at citere Dan Turell... "Jeg holder af hverdagen. Jeg er vild med den. Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen. Jeg holder stinkende meget af hverdagen"

Sunday, November 15, 2009

Py ha, sygdom






Endelig! Efter en lang uge med sygdom, pasning, og grænser der skulle prøves af, ser det ud til at vende idag søndag. Vi har haft en hyggelig dag uden for mange konflikter, og imorgen står den atter på hverdag - hvilket vi alle glæder os til. Igår kom Lillan for at aflede opmærksomheden, og de fik leget "ballonpuf". Idag har vi malet med akvarel og koncentrationen er stor. Men man skal ikke vende hovedet for meget væk, for så overtager kreativiteten. Jeg synes nu det var morsomt, så jeg hjalp lidt til.