Sunday, November 29, 2009

Julefest i Børnehaven






Gevaldig julefest med æbleskiver, luciaoptog, julmand og godteposer. Thomas og jeg havde bundet 87 røde og hvide sløjfer med ståltråd til juledekorationer hele sidste uge. Ellers en hyggelig lørdag eftermiddag, hvor dog den uhyggelige julemand kunne holde sig langt væk fra David - godtepose eller ej. Nå, jeg fik da vristet én ud af ham (men han så nu også ulækker ud, da øjenene var skjult af alt for meget skæg.)

Saturday, November 28, 2009

Julekjoler i juleduge



Er de ikke fine - to søde julekjoler til salg ;-) Syet af vintage juleduge. (David vil gerne have den røde med de orange engle, så jeg overvejer at sy en juleskjorte til ham)

Thursday, November 26, 2009

Nyt julepynt - nu i neon




Idag har Stine og jeg nået en masse - bundet adventskrans af nedfaldne pilegrene (fundet på legepladsen) og så med pailetter og stjerner. Matchende store stjerner i tapet er lavet til terrassedørene. Kransen i tyll skal på hoveddøren - Neon møder svampe!

Wednesday, November 25, 2009

IIIIva på besøg




Så kom iiiiva (som David siger) på besøg og legede læge med David. De hyggede sig, men David kan stadig være streng og vil gerne bestemme det hele. Det får han heldigvis ikke lov til - han får kamp til strengen.

Højgravid Moster Lotte og glad Bølle






Moster Lotte hentede David i Møllehuset, og det var et hit. Vi har hygget os, spist hjemmelavede burgere og leget med den store bold. David var svært godt tilfreds, kan man se.

Monday, November 23, 2009

Lækker blog


Uhh, samme gode smag som undertegnede ;-) så tjek denne blog ud:

www.fruenssyslerier.blogspot.com

Julen er kommet til Søborg



Igår var jeg på "Bizarbazar" i Vanløse Kulturhus. Der var mange fantastiske ting - mest i neon og med dukkehoveder og glimmerbjørne og andre herligheder. Kunne ikke stå for disse to fine kræmmerhusengle. Så de er allerede oppe, sammen med en fin pailetguirlande.

Fad til prinsen






David har fået en, dog, sund ny interesse: Fad. Dvs. hvis han er sulten og man spørger hvad han vil have er svaret : "et fad". Her menes et frugtfad i Farmor Else-ske dimensioner. Det SKAL være ovalt (synes prinsen), ikke rundt. Og så skal frugt, solsikkekerner, nødder mm. lægges fint rundt i kanten i sirligt mønster. Jeg synes såmend det er ok, og fint at han spiser frugt og nødder om eftermiddagen. Og så kan man jo godt forstå at et fint frugtfad kan lokke mere ned end et helt dødsygt æble.
På sidste billede har han de fine knickers, som mormor købte på loppemarked, på.

Monday, November 16, 2009

David læser

Efter en hel uges sygdom, er David igen i Møllehuset. Her er de vist gået igang med læsetræningen. Så David "læser" bogstaver - han siger ihvertfald bogstav-agtige lyde: l,p,o,d,fe,bo,si. Han har iøvrigt opført sig eksemplarisk, så for at citere Dan Turell... "Jeg holder af hverdagen. Jeg er vild med den. Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen. Jeg holder stinkende meget af hverdagen"

Sunday, November 15, 2009

Py ha, sygdom






Endelig! Efter en lang uge med sygdom, pasning, og grænser der skulle prøves af, ser det ud til at vende idag søndag. Vi har haft en hyggelig dag uden for mange konflikter, og imorgen står den atter på hverdag - hvilket vi alle glæder os til. Igår kom Lillan for at aflede opmærksomheden, og de fik leget "ballonpuf". Idag har vi malet med akvarel og koncentrationen er stor. Men man skal ikke vende hovedet for meget væk, for så overtager kreativiteten. Jeg synes nu det var morsomt, så jeg hjalp lidt til.