Idag tog vi Leonardo med hjem fra vuggestuen. Det var mægtigt hyggeligt, omend David havde sat reglerne: "Nardo ikke kramme mor". Eva kiggede også ind og så er der smæk på. Vi har fået fin julebelysning i køkkenvinduerne. Slutteligt fortæller David hvad han laver (på stolene i stribetdragt): "Mig putter cement i væggen". Han er meget optaget af motorsave og alm. save og værktøj i al almindelighed (hvis man er helt blank på årets fødselsdags- eller julegaveidé)
Friday, November 21, 2008
Thursday, November 20, 2008
Saturday, November 15, 2008
Dicte som model (og en "flækket" læbe)
Her ses kusine/niece Dicte som model i bladet "Vores Børn" - ret nuttet ikke sandt. Og så havde vi en lettere dramatisk dag i Holbæk som desværre endte med en blødende underlæbe. David hyggede sig ellers voldsomt med Alfred og Carla og de byggede forhindringsbane - men ligesom mor, kunne David heller ikke gennemføre fejlfrit, og drattede ned og bed altså hul i underlæben så blodet flød. Så er det jo heldigt at have børnesygeplejersken Rikke ved hånden, og uheldet blev tacklet med skumklude og en sodavands-is.
Wednesday, November 5, 2008
Saturday, November 1, 2008
Sunday, October 26, 2008
Fødselsdag og gravko.
Den 21. skulle mødregruppen og spise ude, og søde Trille tilbød at vi kunne komme hjem til kaffe bagefter hos hende. Her stod denne flotte lagkage klar - super mødregruppe!
Lørdag holdt vi familiefødselsdag med pandekager, historisk løb i Søborg og lammecurry. Farmor og farfar havde Davids "førfødselsdagsgave" med - en kæmpe gravko. Den er rimeligt populær kan man se på billederne.
Wednesday, October 22, 2008
Bornholm i efterårsferien
Vores efterårsferie gik til Bornholm, nærmere bestemt Allinge, hvori vi havde lejet et dejligt luxus sommerhus igennem www.se-bornholm.dk. Vi havde vores gode venner Steen og Charlotte med (Thomas kender Steen fra DTU) og deres lille pige Hannah der er 2 måneder ældre end David (føsd. d. 25 okt) Vi tog bl.a. til Ekkodalen, hvor man kan se de flotte klipper og de smukke efterårsfarver. Hammershus var også super flot. Og så er Bornholm jo spækket med små nuttede gulkalkede fiskerlejer, som vi tog én efter én (Sandvig, Svaneke og Gudhjem.) Desuden besøgte vi sommerfugleparken hvor David så skønt råbte: "Kan li det" og især fiskene var et hit. Vi var til hjemmlavet kagebord i Fru Petersens cafe som lå i en gammel kirkeskole og var et sælsomt men morsomt mix af gamle skolestuer og et klunkehjem (det føltes præcis som at være til 85 års fødselsdag hos en kær gammel tante)Røgede sild og en bornholmsk talende inder oplevede vi også. Og til sidst, den lidt kiksede hjemtur hvor David kastede op, lige ved siden af Peter Schmeichel, som vi delte bord med...
Subscribe to:
Posts (Atom)