Tuesday, December 15, 2009

Flot kunst og en dino





David fik nogle fede fedtfarver, der når man dypper dem i vand, bliver til akvarel. Og tænk, jeg synes han har talent (er det mon fordi jeg er hans mor?)Han fik også dinoudklædningen af os i gave, og den klæder han jo fantastisk. Af Eva fik han en fin spare-"pølse" (som han tror det hedder) so hun selv havde malet. Som tak blev hun overfaldet.

Endnu et lille vidunder





Samme dag som Moster Lotte fødte Kaya, fik Claus og Katrine en lille fyr Bertil. Efter to skønne piger, var det sjovt at få en dreng - og tilfredsheden er til at se på Claus' ansigt ik? David var meget stolt over at få lov til at holde babyen.

Monday, December 14, 2009

David 3 år






Sikken en dejlig fest vi holdt søndag. Henrik og Christine, Lillan, farmor og farfar, mormor og morfar og Lea, Dicte, Janne og Trudy var alle i topform. Vi fik lækker mad, og en super lagkage som farmor havde transporteret helt fra Nykøbing (i en gryde - smart ik?) Fine gaver blev det såmend også til. Heldige kartoffel ham Bølle!

Friday, December 11, 2009

Så kom lille Kusine Kaya til verden






Endelig fødte Moster Lotte lille Kaya. Godt navigeret 3 dage før Davids fødselsdag. Så d. 10/12 omkring kl. 21.15 kom den lille nus til verden, kun 50 cm lang og 3000 + lidt gram. Hun er noget af det allermest nuttede jeg længe har set - og så fin og vaks. Lotte var i fin og stolt form - det samme var Moster Susse.

Tuesday, December 8, 2009

Bølle synger, kører og hikker

Selv en snart 3-årig har masser af multitasking. Eller... Den lille fine sang er fra børnehaven, jeg tror det er en sang med fagter. Teksten er: Vi trækker skuffen ud, og vi skubber skuffen ind, mens røgen stiger op sådan her. På Nørregade der bor en bager, han bager de nysseligste kager, mens røgen stiger op sådan her. Bum klaver!

Wednesday, December 2, 2009

Tænk engang


Tænk engang hvad man kan få for blot 20 danske kroner - en super fin wallsticker lige til vores herskablige trappeopgang. Ja, Søstrene Grene har ikke levet forgæves....

Sunday, November 29, 2009

Julefest i Børnehaven






Gevaldig julefest med æbleskiver, luciaoptog, julmand og godteposer. Thomas og jeg havde bundet 87 røde og hvide sløjfer med ståltråd til juledekorationer hele sidste uge. Ellers en hyggelig lørdag eftermiddag, hvor dog den uhyggelige julemand kunne holde sig langt væk fra David - godtepose eller ej. Nå, jeg fik da vristet én ud af ham (men han så nu også ulækker ud, da øjenene var skjult af alt for meget skæg.)