Thursday, July 19, 2012
Stockholm
4 skønne dage i den dejlige (og dyre) svenske hovedstad. Vi var super heldige med vejret og med den lejlighed vi havde lejet på nettet. Stockholm er et perfekt sted for børnefamilier - masser af gode tilbud og fede legepladser.
Her er billeder fra bla. vores gåtur på det hippe Søder, hvor vi rendte ind i en filmoptagelse på Mariatorget (som man kender hvis man læser svenske krimier) fra Skansen - en blanding mellem frilandsmuseet, zoo og tivoli. Vi var inde i lemurgrotten hvor lemurerne rendte frit rundt. Desuden klappede vi en slange og Thomas en fugleedderkop. Ditlev var vild med zoo'en (og fejesættet han fandt)
Der er billeder fra vores gåtur gennem Gamla Stan, hvor vi netop er kommet over på den anden side med paraplyer. Vi var også i Kulturhuset - et tip fra Janne, hvor de havde det fedeste børnebibliotek i forskellige afdelinger og med masser af aktiviteter. Elevatoren hjemme i ejendommen var også et hit. Lösgodis var et must, så David fik blandet noget (læs: en del)
Friday, June 1, 2012
Første dag i SFO
... og efter en fin afslutning i går, begyndte en ny æra idag. Første dag på Buddinge Skole. Her med de gode kammerater fra Møllehuset; Hjalte, Lauritz og Gustav. Bagefter med mor og far på Burger King og i Planetarium. Sikke en dag.
Sidste dag i Møllehuset
I går havde David sin sidste dag i Møllehuset. Det blev markeret med en festlig dag ofr alle børnene i huset med diverse is-, kage-, sminke, fiskedam-, flødebolle mm. boder. Alle huggede sig og om aftenen spiste skolebørnene og forældre fælles sammen med pædagogerne. En fin afslutning.
Monday, May 14, 2012
Subscribe to:
Posts (Atom)