Wednesday, December 31, 2008

Godt nytår - og tak for 2008




Kære alle, tak for et skønt år. David har netop rundet de 2 år og er fræk som en slagterhund. Han siger ofte "Hold op mor/far" når der er noget der ikke passer ham. Og har iøvrigt et veludviklet temeperament. I februar begyndte han i Møllehuset som vi er meget glade for, han kan dog godt sige "Ikke i Møllehuset idag", men når han er der er han meget glad for både børn og voksne dernede (især Katja). Han spørger tit "Hvad laver farmor/farfar/ mormor/ morfar" og kan også deres navne. Han er god til at tale i telefon især med farmor, nu har han efterhånden lært at det ikke er nok at nikke. Vi arbejder med "dit og mit" når der er kammerater på besøg og forbereder ham godt og grundigt på at skulle dele sine legesager. Det ser ud til at hjælpe. David skal også helst adviseres inden vi skal noget nyt, ellers kan han flippe ud. Han er også meget glad både for sin Moster Lotte og vil tit "se film med Lea" på Leas blog. Da vi besøgte mormor og morfar idag spurgte han dernede: "hvor er Janne og Trudy". Generelt er han glad og smilende og åben når vi har besøg eller er ude, det gør det meget nemt. Han danser og snakker og vi bliver dagligt næsten rørt til tårer over en ny formulering, såsom da han sagde: "Det må David godt, lille søde David". Godt nytår - vi ses i 2009.






No comments: