Thursday, February 19, 2009

Status feb. 2009






David er blevet 2 år og har virkelig taget begrebet "trodalderen" til sig. I den netop overståede vinterferie havde vi rigtig mange konflikter, og ja - i det store hele en lidt opslidende periode. Vi håber at der bygges en stærk karakter op, andet er næsten utænkeligt. Han er jo blot ved at finde sig selv i den store verden,og finde de grænser man helst skal agere indenfor. Men det bliver da testet, om vi er konsekvente - mindst 30 gange dagligt. Heldigvis virker det som om, at billedet ikke er helt det samme i vuggestuen, og det er da dejligt, at han kan kende forskel på de forskellige verdener, han begiver sig rundt i, og at det er hjemme han kan "prøve mest af". Vi har haft nogle rigtig gode eftermiddag i denne uge, med bibliotekbesøg (det elsker han) og leg i sneen, og så er jeg begyndt at opdrage ham til, at kunne lide at blive tegnet på ryggen. Idag da han skulle sove, bad han bl.a. om at jeg skulle tegne en giraf og en gravko og han sluttede fint af med at ønske at jeg tegnede en - familiebil. Nuttet ik? ;-)

Billederne er taget til et emne i vuggestuen der hedder "Hvem bor i mit hus"

No comments: