Wednesday, February 2, 2011

Ba-bie 2 is in da house!

D. 31 jan tilbragte jeg 8 stive timer i fødemodtagelsen, fordi jeg til jordemoderkons. havde for højt blodtryk og der bare liiige skulle tages et par blodprøver. Kl. 20 var jeg hjemme igen med medicin, og fik en rimelig nats søvn.
Tirsdag d. 1/2/2011 (flot dato ik?) vågnede jeg med veer kl. 06.15, og lå og våndede mig. David var sød til at nusse og låne mig sin bløde dyne, og jeg fik sagt til Thomas at han nok ikke skulle regne med at komme på arbejde. Der var ca. 4 min. mellem veerne. Thomas fik afleveret David i Møllehuset og vi fik kørt ud på fødemodtagelsen, hvor vi var kl. ca. 8.30. Her mødte vi min faste jordemoder (dejligt) og kom direkte ind på en fødestue. 5 cm. åben og allerede med ret heavy udvidelsesveer, nåede jeg hverken det ene eller andet udover lattergassen. Efter knap 1,5 time gik vi over til presseveer, der varede en halv time og så var den lille tykke fyr ude. 3935 gr. 54 cm. lang. Han knirkede lidt og en læge + 2 stud.med.'er fik ham til obs. og gav maske mens jeg blev syet. Heldigvis var mit blodtryk lidt for højt, så jeg reddede mig en overnatning på Herlev. Vi er lykkelige og taknemmelige for at få lov til at elske ham den lille tykke og hans stolte storebror.




 

No comments: